BAGGRUND
Min grunduddannelse er certificeret Hypnoterapeut og NLP Practitioner fra Hypnoseskolen i København. Samme sted har jeg fået min videregående uddannelse til certificeret Master Hypnoterapeut og certificeret NLP Master Practitioner.
Jeg har suppleret min uddannelse bl.a. med Hypnose med børn, regression til Tidligere Liv og Livet Mellem Livene, Emotional Freedom Techniques (EFT), Transpersonlig Hypnoterapi og Dybdepsykologi samt Healing.
Jeg har deltaget i en lang række clairvoyance kurser hos Graham Bishop og deltaget i Sjælerejse kurser hos Anette og Rud Grand.
Først sent i livet blev jeg introduceret for den alternative verden. Jeg er oprindeligt uddannet på Handelshøj-skolen i København, hvor vi ikke lærte noget om den slags. Min første karriere har været i erhvervslivet, hvor jeg har bestridt en række lederstillinger, før jeg i 1983 blev selvstændig.
| 
|
Jeg har siden 1988 ved siden af også beskæftiget mig med et til tider meget stort opdræt af racekatte (www.cats-cats.dk). På et tidspunkt blev jeg introduceret til en fjernhealer, der med Radioni kurerede mine katte for sygdomme, dyrlægerne ikke kunne gøre noget ved eller slet ikke kendte til (læs om Radioni tryk her). Alle mine katte og deres killinger har lige siden været under opsyn via Radioni, og det er mange liv, der er reddet på denne måde. Jeg selv og min familie er også blevet hjulpet af Radioni. Der åbnede sig for mig en hidtil ukendt verden af muligheder for heling, som ikke blev tilbudt af det officielle system. I min familie og bekendtskabskreds opdagede jeg hos mange et stort kendskab til en alternativ livsfilosofi og andre måder at få det bedre på, som udvidede mit kendskab til mulighederne.
I fjernsynet vistes for nogle år siden en række programmer om clairvoyance og sjælerejser, som optog mig så meget, at jeg deltog i mange kurser. Jeg vidste herefter, at det var dette område, jeg måtte beskæftige mig med, så endnu flere mennesker kunne blive hjulpet til et bedre og mere meningsfyldt liv. |