Kære John,
Jeg beklager, jeg ikke har skrevet før nu, men det er lidt din egen skyld. Jeg har det jo så godt nu, at depression og hovedpine ikke længere er så presserende.
Hele min historie begyndte den 12. maj 1998 kl. fem minutter over otte.
Jeg kørte i en meget langsom morgen kø, hvor jeg lige havde kørt igennem et lysreguleret kryds.
Lige efter krydset skulle en bil dreje til venstre, og jeg holdt som den 3. og sidste bil i køen og afventede den venstresvingende bil. Lyssignalet var i mellemtiden skiftet til gult, og føreren af bilen bag mig ville tilsyneladende nå med over inden signalet skiftede til rødt, men han havde ikke set os, der ventede på den venstresvingende bil. Han nåede ikke at bremse og trods lav hastighed, fik jeg et slag i nakken, og bilen jeg kørte i, fik karosseriet slået skævt.
På hospitalet fik jeg at vide, at jeg bare kunne tage en panodil! Siden den dag har jeg haft hovedpine døgnet rundt, og nogle måneder efter ulykken fik jeg en depression.
I årene der er gået, har jeg brugt rigtig mange penge på alternative behandlere med speciale i piskesmæld. Jeg fik at vide, at efter 2 – 3 gange, men højest 4 behandlinger ville jeg være smertefri. Når jeg kom 5. eller 6. gang uden nogen som helst effekt, fik jeg den besked, at jeg var en af meget få, der behøvede flere behandlinger. Jeg troede - naivt kan jeg se nu - at de forskellige behandlere ville have anstændighed nok til at fortælle mig, at lige netop deres metoder ikke virkede på mig, men det handlede åbenbart om at tjene så mange penge som muligt.
For lidt over et år siden lyttede jeg til radio Kattegat en lørdag formiddag, hvor John Steenberg fortalte om sygdom. Jeg hæftede mig især ved, at han meget bestemt fortalte lytterne, at man ikke skulle finde sig i at have det skidt. På det tidspunkt havde jeg for længst opgivet nogensinde at få det bedre, ligesom jeg af lægerne havde fået at vide, jeg aldrig ville blive helt rask.
Ved mit første møde med John Steenberg grinede vi begge en del, da han viste mig, hvordan det er muligt, ved hjælp af en behandlingsform med navnet EFT, selv at gøre noget for at få det bedre. Til de, der ikke ved, hvad jeg taler om, går det ud på at ”tappe” på forskellige meridian punkter i hovedet, på armene og overkroppen. Det så komisk ud, men jeg holdt hurtigt op med at grine, for pludselig var der noget, der virkede. For første gang oplevede jeg, at hovedpinen kunne dæmpes, og at jeg selv kunne gøre det.
Da jeg var til min første behandling fik jeg 120 mg. cipramil, også kaldet lykkepiller. I dag er jeg nede på 10 mg, og det er udelukkende Steenbergs fortjeneste. Nedtrapning af medicin tager tid, og jeg forventer, at jeg snart kan klare mig fuldstændigt uden lykkepillerne.
Det der næsten er allervigtigst for mig, er at min livskvalitet er kommet tilbage. Det var sådan tidligere, at hvis min mand og jeg var til fest eller middag hos vennerne, måtte jeg lægge mig til at sove et par timer fordi mit overskud var brugt op. Det behøver jeg næsten ikke mere.
En sidste ting, jeg vil nævne, er hypnose, som også er en del af behandlingen. Jeg har været i hypnose hos Steenberg for at komme af med depressionen. Det foregår ved, at man ligger ned, og bliver talt ind i en form for dvale. Man er bevist om det der sker og hører alt, og Steenbergs spørgsmål besvares af underbevidstheden ved at bruge fingrene til at svare enten ja, nej eller ved ikke.
Jeg var noget skeptisk, og havde besluttet medens jeg lå på briksen, at jeg ville forsøge at lade være med at svare på et af spørgsmålene. Jeg skulle så svare ”ved ikke” til et spørgsmål, og det var lillefingeren, der skulle besvare spørgsmålet. Jeg brugte al min koncentration på at holde lillefingeren i ro, hvilket jeg bare ikke kunne, og min finger ”besvarede” spørgsmålet.
I det øjeblik blev jeg overbevist.
Læs om EFT (Emotional Freedom Techniques) - tryk her
GÅ TILBAGE
