Stopper med at ryge efter 20 år Jeg har været ryger i 20 år og flere gange forsøgt at stoppe. Under begge mine graviditeter stoppede jeg, men var selv efter mange måneder konstant fokuseret på, hvornår jeg skulle ryge igen. Der gik ikke en dag, uden at jeg tænkte på cigaretter. Kunne man mon festryge lidt? Og var fester overhovedet noget værd, hvis ikke man kunne tilbringe dem med en cigaret i hånden? Dybest set så jeg det som en del af min identitet at være ryger, og jeg havde endnu ikke formået at slippe det billede af mig selv. De fysiske abstinenser kunne jeg godt klare, men jeg blev klar over, at jeg havde brug for hjælp til at ændre nogle handlings- og tankemønstre, der stak dybt. Derfor opsøgte jeg John Steenberg og købte mig til et garantiforløb over et halvt år. Vi aftalte, at jeg skulle stoppe rygningen omgående, og jeg afleverede mine cigaretter til ham - og har ikke røget siden. John instruerede mig i EFT, som ved hjælp af særlige øvelser kunne dæmpe den fysiske rygetrang (samt, skulle jeg senere konstatere, hovedpine, irritation m.m. - jeg bruger metoden til ALT).
Ud over EFT benyttede John forskellige former for hypnoterapi, og det lykkedes ham at finde de situationer frem fra min underbevidsthed, der var årsagen til, at jeg fandt rygning interessant. Det gjorde en kolossal forskel! Jeg føler mig helt overbevist om, at jeg ALDRIG bliver ryger igen, for det har jeg hverken lyst til eller behov for. Oven i købet blev jeg udstyret med en pakke snyde-cigaretter (Honeyrose) lavet af urter og uden tobak, så jeg i festligt lag alligevel kunne tage en cigaret sammen med mit gamle "rygerslæng". Men jeg ser ikke længere mig selv som ryger og savner overhovedet ikke cigaretterne.
Imidlertid begyndte jeg i løbet af nogle måneder at erstatte nikotinen med koffein og sukker - jeg levede af kaffe og kage, kunne ikke rigtig kontrollere mit indtag, og tog i sagens natur 7 kilo på i løbet af et halvt år som ikke-ryger. Jeg havde erstattet en afhængighed med en anden. Jeg læste en del om sukkerafhængighed og blev klar over, at jeg også måtte ud af den. John blev ved med at fortælle mig, at der altid er en grund til misbruget/afhængigheden, og at jeg måtte være opmærksom på mit selvværd.
Jeg har haft en god og tryg barndom, har et godt job og en kærlig familie - jeg kunne ikke komme frem til, hvor problemet lå. Jeg gik i gang med forskellig litteratur om personlig udvikling, og pludselig gik det op for mig, at jeg forvekslede selvtillid og selvværd. Jeg har altid brugt min selvtillid til at skjule for mig selv og andre, at jeg egentlig tit grundlæggende er usikker på mig selv og egentlig ikke har så højt selvværd, som man kunne formode.
John havde udstyret mig med meditations-cd'er til styrkelse af selvværdet, og dem bruger jeg nu på daglig basis. Når jeg mærker følelsen af angst, irritation, vrede, jalousi, forsøger jeg at nå ind til kernen af den - de følelser bunder alle sammen i min egen usikkerhed, og det er en lettelse at give mig selv lov til at mærke følelsen af usikkerhed.
Selvom mit forløb er afsluttet, er jeg ikke færdig med mine sessioner hos John. Han har hver gang noget nyt at bidrage med, som kan hjælpe mig videre og gøre mig stærkere, gladere og raskere. GÅ TILBAGE |
|