Meget apropos – Julefrokoster og større arrangementer

I mit arbejde som sekretær, er ét af mine ansvarsområder, at arrangere salgsmøder og jule-frokoster – dette er ikke noget problem! Men selv at deltage var!!! Jeg kunne ikke overskue, at skulle ud i blandt nye mennesker, i nye og ukendte steder! Jo mere jeg tænkte på dét, jo værre blev det! Flere gange blev jeg rigtig forkølet et par dage i forvejen, - og så kunne jeg (gudskelov!) ikke deltage.
     2007 deltog mit firma i et julearrangement i Bella Centret (Bella Notte) – jeg havde booket vore billetter allerede i juni måned, men jeg så ikke frem til denne event! Vi startede julefrokosten i firmaet, og dét var så hyggeligt…det var jo i vante omgivelser og med mennesker jeg kendte! Vi havde bestilt en minibus, der skulle køre os ind til Bella Centret – og jo tættere vi kom, jo mere voksede min panik! Uvante omgivelser, mange mennesker og et virvar borde og scener! Allerede da vi blev ført ind i et receptionsområde for at få en velkomstdrink, var jeg ved at vende om! Jeg følte mig ikke længere smart, og jeg var overbevist om, at alle syntes jeg var kikset! Jeg havde hele tiden, ét øje på den nærmeste udgang!
     Jeg havde fortalt min chef om mit problem, og han holdt øje med mig hele tiden. Selve spisningen og de forskellige shows fandt sted i en kæmpe hal, hvor vi skulle sidde ca. 4-5000 mennesker – jeg kunne slet ikke overskue dette og jeg havde mit hjerte helt oppe i halsen! Inden vi havde spist første ret, valgte jeg at smutte udenfor for at få en cigaret. Jeg skulle forbi en masse borde – jeg gik med ”skyklapper” på – ikke kigge på de andre deltagere, KUN lige frem – jeg skulle selvfølgelig helt over i det fjerneste hjørne af bygningen for at komme til udendørs rygeområde. På vejen til dette rygeområde, var jeg hele tiden parat til at løbe…jeg følte at alle kiggede på mig, og jeg blev endnu mere selvbevidst og usikker. Det havde regnet det meste af dagen, så rygeområdet var vådt, og da jeg havde stået der lidt og prøvet at få styr på mig selv og min panik, kom alle de andre rygere! De skulle alle igennem den samme smalle dør på én gang, og dette resulterede i at jeg blev skubbet og faldt ned på de våde fliser!
     Jeg var jo festligt klædt på, og der lå jeg så med mine hvide bukser, som var blevet fuldstændigt pløret til – og alt jeg husker, var at alle bare kiggede på mig – ingen hjalp mig op, og jeg kunne se, at de tænkte, at jeg var nok bare fuld! Så kunne jeg ikke mere – NU skulle jeg hjem! I det samme sendte min chef en sms, for at høre hvordan det gik – og jeg måtte jeg fortælle ham, at det absolut ikke gik, og at jeg var på vej hjem.
     Jeg følte at væggene faldt sammen omkring mig, og jeg skulle finde garderoben…når jeg går i panik, mister jeg retningssansen og overblikket,- som man siger: ”jeg kan ikke se skoven for bare træer”! Jeg kunne ikke finde garderoben, og blev mere panisk – jeg var faktisk ved at opgive min jakke, men så vendte jeg mig om, og der var garderoben! Jeg fandt en taxi med dét samme, og jeg var hjemme allerede kl.20:15!!! Der sad jeg så i min sofa uden lys i lejligheden – jeg følte mig så elendig, skuffet, gal og flov over mig selv!!! Dét kunne ikke være rigtigt, at jeg skulle gå glip af en julefrokost, på grund af min panik!!
     Overfor min søster, som havde passet min hund, fortalte jeg at jeg havde haft en fantastisk aften!!! Men den løgn, havde jeg det ikke godt med, så jeg tog den beslutning, at den næste der spurgte, ville få den uforbeholdne sandhed!! Det viste sig at være, at det var en veninde, som jeg for nylig har fundet sammen med igen efter at have kendt hinanden i ca. 30 år. Til min totale overraskelse, indrømmede hun, at hun faktisk led af det samme som mig – nemlig social fobi! Hvilken lettelse at snakke med én som kender til problemet på første hånd! Min kære veninde introducerede mig til John Steenberg Hypnoterapi I starten var jeg lidt skeptisk, men jo mere vi snakkede om vores fobier og hvilke begrænsninger disse lagde på vores liv, jo mere motiveret blev jeg for at få styr på mit liv igen. Og lige pludselig, var det jo tid til julefrokoster igen……og jeg besluttede, at i år VILLE jeg deltage HELE aftenen!
     Jeg startede hos John i begyndelsen af november, da jeg havde en mellemstor event ultimo november i Malmö – uha, jeg kunne jo ikke lige tage en taxi hjem igen; mange mennesker, dog ”kun” ca. 400 denne gang, men alligevel. Jeg fik et par dobbelt sessioner hos John inden turen gik til Sverige! Jeg klarede turen og aftenen, men jeg var også meget opmærksom på, ikke at drikke for meget – og hvis jeg følte panikken komme, sad jeg og ”tappede” min venstre håndryg under bordet, og sagde indvendig til mig selv: ”JEG har kontrollen”! Jeg var hjemme den næste dag, og jeg var helt udkørt, men jeg havde klaret det! Jeg vil ikke sige, at jeg morede mig, da jeg havde for travlt med, at være opmærksom på mig selv, men det vil komme!
     Ugen efter havde vi så en lille julefrokost kun os fra firmaet (6), og den aften var en total succes for mig, jeg havde det så sjovt, og fik da også lidt at drikke! Men det var en så dejlig aften, og jeg var helt ”høj” flere dage efter, for JEG havde klaret det!
     Jeg har stadig en del ”emner” på min liste som skal ”tappes”, og jeg arbejder med dem på daglig basis! Og jeg tror på, at jeg nok skal blive et helt menneske igen! Jeg er i hvert fald godt på vej! Jeg kan kun sige – lad være med at lade dine fobier styre dit liv – du går glip af så meget og det er livet for kort til! Det er DIG som skal styre dine fobier!!